1
Generelt
1.1
Nærværende aftale beskriver kundens og
WebWordSystems (en del af OnLine Translation, herefter benævnt
"WWS") rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser,
som WWS udbyder via denne hjemmeside.
1.2
WebWordSystem er et oversættelsesværktøj,
ejet af DEJS Holding ApS, overgivet til WWS på licensbasis.
1.3
Når kunden tilmelder sig WebWordSystem,
erklærer kunden sig indforstået med betingelserne i nærværende
aftale, og den aftale bekræfter kunden, hver gang kunden anvender
WebWordSystem.
2
Betingelser, der er gældende for brug af
WebWordSystem
2.1
Kunden forpligter sig til at tilmelde sig
WebWordSystem med sit korrekte navn, adresse samt øvrige
oplysninger.
2.2
Virksomheder, der køber en gruppelicens, skal
udnævne en gruppeadministrator, der skal oprette samtlige brugere i
den pågældende virksomhed og tildele dem adgangskoder og bruger-id.
Ligeledes kan kun gruppeadministratoren overføre termer og
segmenter til Public area.
2.3
En gruppelicens tilhører én juridisk enhed.
Der kan ikke tilknyttes brugere fra andre juridiske enheder. Dog
kan eksterne oversættere (freelancere) kortvarigt tilknyttes
gruppen.
3
Registreringspolitik
3.1
WWS gemmer kundens stamoplysninger i
forbindelse med, at kunden bliver oprettet hos WWS. Ved
stamoplysninger forstås navn, adresse, email og kontonummer. Disse
oplysninger gemmes, så længe der består et kundeforhold hos
WWS.
3.2
WWS har ifølge bogføringsloven pligt til at
bevare dokumentation for samtlige køb af varer og tjenesteydelser i
fem år. Kunden har som kunde hos WWS til enhver tid ret til at få
indsigt i de registrerede oplysninger, dog forbeholder WWS sig ret
til i denne forbindelse at opkræve et administrationsgebyr.
3.3
Alle oplysninger, som kunden opgiver hos WWS, bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive overgivet til tredjemand.
4
Kundens misligholdelse
4.1
WWS forbeholder sig ret til uden varsel at
indstille eller ophæve aftalen, hvis det må antages, at der er sket
et brud på bestemmelserne i nærværende aftale, herunder at der er
givet falske registreringsoplysninger eller på anden måde sket
misbrug af WebWordSystem. Personer eller firmaer, hvis konto er
indstillet som følge af væsentlig misligholdelse, kan ikke tilmelde
sig WebWordSystem på ny uden WWS' forudgående samtykke.
4.2
I tilfælde af kundens væsentlige
misligholdelse af forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen er
WWS berettiget til uden varsel at afbryde kundens adgang til
WebWordSystem. Blandt andet følgende forhold anses for væsentlig
misligholdelse: Saldoen på kundens personlige betalingskonto hos
WWS er negativ, og forbrugsafgifter og øvrige afgifter mv. betales
ikke efter WWS' fremsendelse af påkrav til kunden herom, eller
såfremt kunden kommer under konkurs, anmelder betalingsstandsning
eller indleder forhandlinger om akkord med kreditorer eller
lignende.
5
Ansvar
5.1
Alle ophavsrettigheder, varemærker og andre
immaterielle rettigheder vedrørende WebWordSystem ejes af DEJS
Holding ApS og er givet i licens til WWS. Kunden erhverver ikke som
bruger nogle ophavsrettigheder til WebWordSystem og må ikke anvende
WebWordSystem, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at
udføre de aktiviteter, som er aftalt mellem parterne.
5.2
WWS er erstatningsansvarlig i henhold til
dansk rets almindelige erstatningsregler for tab med nedenfor
anførte begrænsninger:
1.
WWS er ikke erstatningsansvarlig for
indirekte tab, herunder tabt avance, produktionstab og andre
tab.
2.
WWS påtager sig intet økonomisk ansvar for
fejlagtige oversættelser.
3.
WWS fralægger sig ethvert ansvar vedrørende
ophavsret på de termer og segmenter, der befinder sig i
WebWordSystem. Den enkelte bruger, der opretter termer og
segmenter, påtager sig dette ansvar.
4.
WWS' erstatningsansvar kan i henhold til
nærværende aftale, hvad enten det måtte opstå af uagtsomhed eller
på anden vis, ikke overstige et beløb svarende til det beløb, der
er betalt for den pågældende opgave.
5.3
WWS forbeholder sig ret til løbende at
implementere nye versioner af WebWordSystem.
6
Sikkerhed
6.1
WWS er forpligtet til at tage sig af
sikkerheden omkring kundeoplysningerne og har en
sikkerhedsprocedure til at beskytte misbrug eller ændringer af
oplysninger, som WWS administrerer. WebWordSystem er hosted hos
Hetzner Online GmbH. Deres sikkerhedsforanstaltninger kan ses på
www.hetzner.com. Det er imidlertid stadig vigtigt, at kunden
beskytter sig mod uberettiget adgang til WebWordSystem ved at
hemmeligholde sin adgangskode og logge af WebWordSystem, når kunden
ikke bruger det.
7
Indtjeningsret til termer og segmenter
7.1
Den bruger, der først uploader en term eller
et segment til Public area uanset oprettelsesdato, modtager
betaling, når andre anvender termen eller segmentet.
7.2
Udvalgte brugere inden for
uddannelsessektoren vil kunne anvende systemet uden at betale, hvis
brugen er en del af undervisningen i uddannelsen.
7.3
Indtjeningsretten ophører, når kunden opsiger
nærværende aftale.
8
Køb og salg af termer og segmenter
8.1
WebWordSystem opretter automatisk en
afregningskonto, når kunden tilmelder sig som bruger.
8.2
Brugeren skal indbetale et acontobeløb på
afregningskontoen for at kunne anvende WebWordSystem. Efter hver
indbetaling modtages en faktura svarende til det indbetalte beløb.
Systemet beregner automatisk værdien af forbruget af termer og
segmenter efter gældende prisliste, og forbruget fratrækkes løbende
saldoen. Skulle saldoen gå i nul, lukker systemet automatisk ned
for den pågældende bruger. Efter ny indbetaling kan systemet igen
anvendes.
8.3
Afregningskontoen tillægges løbende værdien
af de termer og segmenter, som andre brugere køber af dine
indtjeningsberettigede termer og segmenter. Beregningen foretages
på grundlag af gældende prisliste. Når saldoen overstiger DKK
1.200, overføres DKK 1.000 til brugerens konto. Er saldoen under
DKK 1.000, kan beløbet udbetales mod et gebyr på DKK 100.
8.4
Indbetaling af acontobeløb kan foretages som
en bankoverførsel. Eventuelle gebyrer, som pålægges WWS ved
indbetalinger, debiteres afregningskontoen.
8.5
Skulle andre anvende WebWordSystem via
kundens bruger-id, hæfter kunden for betalingen.
8.6
Ønsker kunden at ophøre som licenstager af
WebWordSystem, kan kunden anmode om at få udbetalt restbeløbet på
kundens afregningskonto. WWS påregner sig et gebyr på DKK 100 for
denne transaktion.
9
Kvalitet
9.1
Termer og segmenter, der overføres til Public
area, skal overholde de retningslinjer, der foreligger vedrørende
kvalitet.
9.2
WWS forbeholder sig retten til at tilbageføre
termer og segmenter, der ikke lever op til kvalitetskravene.
9.3
Overfører en bruger gang på gang termer og
segmenter, der ikke lever op til kvalitetskravene, forbeholder WWS
sig retten til at blokere for yderligere overførsel til Public
area.
10
Transaktionsoplysninger
10.1
WebWordSystem gemmer kundens
transaktionsoplysninger til brug for afregning.
Transaktionsoplysninger vil på anfordring kunne udleveres til
kunden.
10.2
Transaktionsoplysningerne indeholder kun
antal ord pr. transaktionstype.
11
Ejerskab af termer og segmenter
11.1
Alle termer og segmenter i WebWordSystem ejes
af den pågældende kunde. Ønsker kunden at stoppe som bruger af
WebWordSystem og ikke har trukket sine termer og segmenter ud af
systemet, overgår ejerskabet til WWS.
12
Support
12.1
Alle brugere med fuld licens har adgang til
WebWordSystem Support.
13
Nyudvikling
13.1
WWS vil løbende udvikle WebWordSystem. Visse
nye funktioner vil være inkluderet i Support & Upgrade, andre
vil være moduler, der særskilt kan tilkøbes.
13.2
Det er WWS, der til enhver tid vurderer,
hvilke nye funktioner, der er en del af Support & Upgrade, og
hvilke, der er selvstændige moduler.
14
Priser
14.1
WWS vil løbende tilpasse priserne. Den pris,
der er aftalt på tidspunktet for den underskrevne ordrebekræftelse,
vil ikke kunne ændres.
14.2
WWS forbeholder sig retten til løbende at
hæve prisen på Support & Upgrade svarende til den normale
prisudvikling.
14.2
Ønsker en kunde at udvide sit system med nye
moduler, flere licenser etc., vil priserne jfr. vores prisliste
være dem, der er gældende på tidspunktet for udvidelsen.
15
Opsigelse
15.1
Kunden kan med et varsel på senest 14 dage
før udløb af en periode opsige aftalen med WWS. Opsigelse skal ske
ved skriftlig henvendelse til WWS, hvorefter WWS skriftligt
bekræfter kundens opsigelse. Kunden vil ved opsigelse få returneret
eventuelt forudbetalt acontobeløb.
15.2
WWS kan i øvrigt opsige abonnementsaftalen
eller dele heraf med en måneds varsel.
16
Force majeure
16.1
WWS er ikke forpligtet til at yde erstatning,
jfr. pkt. 5, såfremt den manglende levering eller afbrydelse
skyldes forhold uden for WWS' kontrol, herunder, men ikke begrænset
til, nedbrud af server, nedbrud af internetforbindelse, lynnedslag,
oversvømmelse, brand, krig, strejke og lockout, herunder også
strejke og lockout blandt WWS' egne medarbejdere.
17
Overdragelse af abonnementsaftalen
17.1
WWS kan overdrage abonnementsaftalen, eller
dele heraf, til en med WWS koncernforbundet firma eller som led i
en samlet overdragelse af WWS' aktiviteter til tredjemand.
17.2
Kunden er ikke berettiget til at overdrage
rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale.
18
Tvister
18.1
Tvister, som udspringer af denne kontrakt,
afgøres af dansk ret med Retten i Kolding som værneting.