WebWordSystem er et særdeles brugervenligt webbaseret
oversættelsesværktøj med en integreret termbase og oversættelseshukommelse.
I termbasen registreres virksomhedens egne specifikke termer og faste vendinger. Basen opdateres
efterhånden, som der opstår behov for nye termer.
Når en medarbejder i virksomheden har brug for at vide, hvilken
oversættelse virksomheden bruger på en given term eller fast
vending, kan medarbejderen via internettet finde den, uanset hvor i
verden vedkommende befinder sig.
I oversættelseshukommelsen gemmer systemet automatisk alle
virksomhedens oversættelser sætning for sætning. Hver gang der
oversættes en ny tekst, vil oversættelseshukommelsen vokse, og
sprogmedarbejderen vil være bedre stillet, næste gang en tekst skal
oversættes, idet sandsynligheden for match stiger dag for
dag.
Hver gang en sprogmedarbejder skal oversætte en sætning i en
oversættelse, der er identisk eller næsten identisk med en
tidligere oversat sætning (et segment), vil
systemet automatisk vise denne oversættelse, hvorefter en eventuel
redigering kan foretages. I mange tilfælde kan du spare helt
op til 80 % af den tid, du bruger på en oversættelse,
når du opnår matches.
I både oversættelseshukommelsen og termbasen er der et virksomhedsspecifikt område - Private area, hvortil kun virksomhedens brugere har adgang, samt et fællesområde til alle brugere - Public area, hvor alle de termer, faste vendinger og segmenter, som virksomhederne ønsker at dele med andre brugere, kan publiceres. Herved kan virksomhederne være med til at opbygge en unik global videndatabase.
Ligeledes er de 2 databaser opdelt efter sprogkombinationer samt emner (subjects), hvorved virksomheden sikrer sig, at systemet kun kommer med forslag til emnerelevante oversættelser. Virksomheden bestemmer selv, hvilket emne den ønsker at anvende.
I Public area betaler brugerne for de eventuelle fremmede termer og segmenter, de anvender, men samtidig får de virksomheder, der har publiceret termer og segmenter i Public area, mulighed for en indtjening, når andre anvender deres termer og segmenter. Priserne fremgår af vores prisliste.
WebWordSystem har et automatisk afregningsmodul, der løbende beregner virksomhedens køb og salg af termer og segmenter. Ved start indbetales et acontobeløb, og gruppeadministratoren kan til enhver tid se saldoen på virksomhedens forbrugskonto. Ligeledes kan gruppeadministratoren løbende se forbruget hos de enkelte brugere. Når saldoen falder til under et fastlagt niveau, indbetales et nyt acontobeløb.
WebWordSystem er udviklet med stor hensyntagen til brugervenlighed. Alle virksomheder, der arbejder med sprog, kan drage stor nytte af WebWordSystem, idet de mange fordele langt overstiger omkostningerne ved at anvende systemet. En fleksibel prispolitik sikrer, at alle virksomheder kan opnå netop den løsning, der passer til dem. Se vores prisliste.