1
Generelt
1.1
Nærværende aftale beskriver kundens og WebWordSystems (en del af OnLine Translation, herefter benævnt "WWS") rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser, som WWS udbyder via denne hjemmeside.
1.2
WebWordSystem er et oversættelsesværktøj, ejet af DEJS Holding ApS, overgivet til WWS på licensbasis.
1.3
Når kunden tilmelder sig WebWordSystem, erklærer kunden sig indforstået med betingelserne i nærværende aftale, og den aftale bekræfter kunden, hver gang kunden anvender WebWordSystem.
2
Betingelser, der er gældende for brug af WebWordSystem
2.1
Kunden forpligter sig til at tilmelde sig WebWordSystem med sit korrekte navn, adresse samt øvrige oplysninger.
2.2
Virksomheder, der køber en gruppelicens, skal udnævne en gruppeadministrator, der skal oprette samtlige brugere i den pågældende virksomhed og tildele dem adgangskoder og bruger-id. Ligeledes kan kun gruppeadministratoren overføre termer og segmenter til Public area.
2.3
En gruppelicens tilhører én juridisk enhed. Der kan ikke tilknyttes brugere fra andre juridiske enheder. Dog kan eksterne oversættere (freelancere) kortvarigt tilknyttes gruppen.
3
Registreringspolitik
3.1
WWS gemmer kundens stamoplysninger i forbindelse med, at kunden bliver oprettet hos WWS. Ved stamoplysninger forstås navn, adresse, email og kontonummer. Disse oplysninger gemmes, så længe der består et kundeforhold hos WWS.
3.2
WWS har ifølge bogføringsloven pligt til at bevare dokumentation for samtlige køb af varer og tjenesteydelser i fem år. Kunden har som kunde hos WWS til enhver tid ret til at få indsigt i de registrerede oplysninger, dog forbeholder WWS sig ret til i denne forbindelse at opkræve et administrationsgebyr.
3.3

Alle oplysninger, som kunden opgiver hos WWS, bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive overgivet til tredjemand.

 

 

4
Kundens misligholdelse
4.1
WWS forbeholder sig ret til uden varsel at indstille eller ophæve aftalen, hvis det må antages, at der er sket et brud på bestemmelserne i nærværende aftale, herunder at der er givet falske registreringsoplysninger eller på anden måde sket misbrug af WebWordSystem. Personer eller firmaer, hvis konto er indstillet som følge af væsentlig misligholdelse, kan ikke tilmelde sig WebWordSystem på ny uden WWS' forudgående samtykke.
4.2
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen er WWS berettiget til uden varsel at afbryde kundens adgang til WebWordSystem. Blandt andet følgende forhold anses for væsentlig misligholdelse: Saldoen på kundens personlige betalingskonto hos WWS er negativ, og forbrugsafgifter og øvrige afgifter mv. betales ikke efter WWS' fremsendelse af påkrav til kunden herom, eller såfremt kunden kommer under konkurs, anmelder betalingsstandsning eller indleder forhandlinger om akkord med kreditorer eller lignende.
5
Ansvar
5.1
Alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder vedrørende WebWordSystem ejes af DEJS Holding ApS og er givet i licens til WWS. Kunden erhverver ikke som bruger nogle ophavsrettigheder til WebWordSystem og må ikke anvende WebWordSystem, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at udføre de aktiviteter, som er aftalt mellem parterne.
5.2
WWS er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab med nedenfor anførte begrænsninger:
1.
WWS er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, produktionstab og andre tab.
2.
WWS påtager sig intet økonomisk ansvar for fejlagtige oversættelser.
3.
WWS fralægger sig ethvert ansvar vedrørende ophavsret på de termer og segmenter, der befinder sig i WebWordSystem. Den enkelte bruger, der opretter termer og segmenter, påtager sig dette ansvar.
4.
WWS' erstatningsansvar kan i henhold til nærværende aftale, hvad enten det måtte opstå af uagtsomhed eller på anden vis, ikke overstige et beløb svarende til det beløb, der er betalt for den pågældende opgave.
5.3
WWS forbeholder sig ret til løbende at implementere nye versioner af WebWordSystem.
6
Sikkerhed
6.1
WWS er forpligtet til at tage sig af sikkerheden omkring kundeoplysningerne og har en sikkerhedsprocedure til at beskytte misbrug eller ændringer af oplysninger, som WWS administrerer. WebWordSystem er hosted hos Hetzner Online GmbH. Deres sikkerhedsforanstaltninger kan ses på www.hetzner.com. Det er imidlertid stadig vigtigt, at kunden beskytter sig mod uberettiget adgang til WebWordSystem ved at hemmeligholde sin adgangskode og logge af WebWordSystem, når kunden ikke bruger det.
7
Indtjeningsret til termer og segmenter
7.1
Den bruger, der først uploader en term eller et segment til Public area uanset oprettelsesdato, modtager betaling, når andre anvender termen eller segmentet.
7.2
Udvalgte brugere inden for uddannelsessektoren vil kunne anvende systemet uden at betale, hvis brugen er en del af undervisningen i uddannelsen.
7.3
Indtjeningsretten ophører, når kunden opsiger nærværende aftale.
8
Køb og salg af termer og segmenter
8.1
WebWordSystem opretter automatisk en afregningskonto, når kunden tilmelder sig som bruger.
8.2
Brugeren skal indbetale et acontobeløb på afregningskontoen for at kunne anvende WebWordSystem. Efter hver indbetaling modtages en faktura svarende til det indbetalte beløb. Systemet beregner automatisk værdien af forbruget af termer og segmenter efter gældende prisliste, og forbruget fratrækkes løbende saldoen. Skulle saldoen gå i nul, lukker systemet automatisk ned for den pågældende bruger. Efter ny indbetaling kan systemet igen anvendes.
8.3
Afregningskontoen tillægges løbende værdien af de termer og segmenter, som andre brugere køber af dine indtjeningsberettigede termer og segmenter. Beregningen foretages på grundlag af gældende prisliste. Når saldoen overstiger DKK 1.200, overføres DKK 1.000 til brugerens konto. Er saldoen under DKK 1.000, kan beløbet udbetales mod et gebyr på DKK 100.
8.4
Indbetaling af acontobeløb kan foretages som en bankoverførsel. Eventuelle gebyrer, som pålægges WWS ved indbetalinger, debiteres afregningskontoen.
8.5
Skulle andre anvende WebWordSystem via kundens bruger-id, hæfter kunden for betalingen.
8.6
Ønsker kunden at ophøre som licenstager af WebWordSystem, kan kunden anmode om at få udbetalt restbeløbet på kundens afregningskonto. WWS påregner sig et gebyr på DKK 100 for denne transaktion.
9
Kvalitet
9.1
Termer og segmenter, der overføres til Public area, skal overholde de retningslinjer, der foreligger vedrørende kvalitet.
9.2
WWS forbeholder sig retten til at tilbageføre termer og segmenter, der ikke lever op til kvalitetskravene.
9.3
Overfører en bruger gang på gang termer og segmenter, der ikke lever op til kvalitetskravene, forbeholder WWS sig retten til at blokere for yderligere overførsel til Public area.
10
Transaktionsoplysninger
10.1
WebWordSystem gemmer kundens transaktionsoplysninger til brug for afregning. Transaktionsoplysninger vil på anfordring kunne udleveres til kunden.
10.2
Transaktionsoplysningerne indeholder kun antal ord pr. transaktionstype.
11
Ejerskab af termer og segmenter
11.1
Alle termer og segmenter i WebWordSystem ejes af den pågældende kunde. Ønsker kunden at stoppe som bruger af WebWordSystem og ikke har trukket sine termer og segmenter ud af systemet, overgår ejerskabet til WWS.
12
Support
12.1
Alle brugere med fuld licens har adgang til WebWordSystem Support.
13
Nyudvikling
13.1
WWS vil løbende udvikle WebWordSystem. Visse nye funktioner vil være inkluderet i Support & Upgrade, andre vil være moduler, der særskilt kan tilkøbes.
13.2
Det er WWS, der til enhver tid vurderer, hvilke nye funktioner, der er en del af Support & Upgrade, og hvilke, der er selvstændige moduler.
14
Priser
14.1
WWS vil løbende tilpasse priserne. Den pris, der er aftalt på tidspunktet for den underskrevne ordrebekræftelse, vil ikke kunne ændres.
14.2
WWS forbeholder sig retten til løbende at hæve prisen på Support & Upgrade svarende til den normale prisudvikling.
14.2
Ønsker en kunde at udvide sit system med nye moduler, flere licenser etc., vil priserne jfr. vores prisliste være dem, der er gældende på tidspunktet for udvidelsen.
15
Opsigelse
15.1
Kunden kan med et varsel på senest 14 dage før udløb af en periode opsige aftalen med WWS. Opsigelse skal ske ved skriftlig henvendelse til WWS, hvorefter WWS skriftligt bekræfter kundens opsigelse. Kunden vil ved opsigelse få returneret eventuelt forudbetalt acontobeløb.
15.2
WWS kan i øvrigt opsige abonnementsaftalen eller dele heraf med en måneds varsel.
16
Force majeure
16.1
WWS er ikke forpligtet til at yde erstatning, jfr. pkt. 5, såfremt den manglende levering eller afbrydelse skyldes forhold uden for WWS' kontrol, herunder, men ikke begrænset til, nedbrud af server, nedbrud af internetforbindelse, lynnedslag, oversvømmelse, brand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt WWS' egne medarbejdere.
17
Overdragelse af abonnementsaftalen
17.1
WWS kan overdrage abonnementsaftalen, eller dele heraf, til en med WWS koncernforbundet firma eller som led i en samlet overdragelse af WWS' aktiviteter til tredjemand.
17.2
Kunden er ikke berettiget til at overdrage rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale.
18
Tvister
18.1
Tvister, som udspringer af denne kontrakt, afgøres af dansk ret med Retten i Kolding som værneting.

 

WebWordSystem

gør det nemt at oversætte

professionelt i

Microsoft Office –

Word, Excel og PowerPoint har nu et

oversættelsesværktøj

Læs om Office-integration

Du kender allerede Office –

med bare 4 nye knapper

kan du oversætte

Connect
Open
Next
Clean-up
Se video

Med WebWordSystem

er det slut med at oversætte

den samme tekst 2 gange

Spar op til 80 %

Download
hvidbog