Hvad er Private area?

Private area er den del af termbasen og oversættelseshukommelsen, hvortil kun den specifikke gruppe har adgang

Hvad er Public area?

Public area er den del af termbasen og oversættelseshukommelsen, hvortil alle brugere har adgang, og som indeholder de termer og segmenter, som de enkelte grupper har valgt at publicere.

Hvordan beskrives definitionen af en term?

Hvordan beskrives definitionen af en term?

Det er vigtigt, at der ved oprettelsen af en term bliver udarbejdet en tydelig og beskrivende definition, så brugeren til enhver tid kan vurdere, om den valgte oversættelse kan anvendes i netop den ønskede sammenhæng.

En definition skrives altid på målsproget.

Nedenfor er angivet et eksempel på, hvorledes det danske kildeord - afbryde - med tre forskellige oversættelser kan differentieres ved at se på definitionen.

Shut down
Definition: Cease to operate or cause to cease operating.

Disconnect
Definition: Pull the plug (of electrical appliances) and render inoperable.

Switch off
Definition: Cause to stop operating by disengaging a switch.

Hvordan arbejder jeg med en termbase?

I korte træk anvender du termbasen som beskrevet nedenfor:

  1. Log ind i termbasen via log-ind-vinduet på vores hjemmeside www.webwordsystem.com
  2. Skal du søge en term, skal du vælge sprogkombination, emnekombination samt søgning med eksakt, starter med, ender med eller fuzzy match
  3. Skriv bogstav, term eller del af term og klik på "Go". Nu kommer alle matches frem, og du kan vælge den term, du ønsker, ved at klikke på den
  4. Nu kommer termen frem med angivelse af definition og eventuelt andre oplysninger
  5. Skal du oprette en ny term, skal du vælge fanen "Add/edit terms" og klikke på "New"
  6. Skriv termen på kildesproget, oversættelsen på målsproget og udfyld minimum feltet Definition på målsproget
  7. Klik "Apply", og termen er oprettet

Vi har udviklet en demonstrationsvideo, hvor du i praksis kan se brugen af termbasen.

Du kan logge dig på videoen fra vores hjemmeside eller ved at klikke her.

Vi anbefaler, at du tager et grundkursus i brugen af WebWordSystem, for at du kan få optimal udnyttelse af systemet i dit arbejde. Klik her for at få information om vores kurser.

Hvordan arbejder jeg med en oversættelseshukommelse?

I korte træk skal du gøre nedenstående for at anvende oversættelseshukommelsen i WebWordSystem:

  1. Download og installer Office translation add-in
  2. Åbn det dokument, du ønsker at oversætte
  3. Gem dokumentet under et nyt navn - eventuelt med angivelse af målsprog
  4. Vælg filter og sprogkombination
  5. Placer markøren i første sætning og klik på knappen "Open"
  6. Oversæt sætningen, hvor din markør er placeret
  7. Klik på knappen "Next" og oversæt næste sætning
  8. Når alle sætninger er oversat, klikker du på knappen "Clean-up"
  9. Sig "Ja" til at få dokumentet "verified"
  10. Det oversatte dokument er nu gemt under det navn, du gav det

Vi har udviklet en demonstrationsvideo, der viser det i praksis. Du kan logge dig på videoen fra vores hjemmeside eller ved at klikke her.

Vigtigt:

Brug altid en kopi af dit originaldokument, når du skal oversætte en tekst, og omdøb filen.

Kan jeg gemme termbaser og oversættelseshukommelser på min egen computer?

Nej. Grundfilosofien i WebWordSystem er, at det er webbaseret, således at alle oplysninger ligger i en central database. Herved kan brugerne få adgang til alle data fra en hvilken som helst computer overalt i verden.

Hvor mange termer og segmenter kan WebWordSystem indeholde?

Der er ingen begrænsninger på antallet af termer og segmenter i WebWordSystem.

Hvor mange termbaser kan jeg have?

Der eksisterer kun én termbase, men den er opdelt efter sprogkombinationer samt emnespecifikke områder, der tager udgangspunkt i ISIC-klassificeringen.

Du kan også tilføje projektkoder til hvert enkelt projekt.

Hvor mange oversættelseshukommelser kan jeg have?

Der eksisterer kun én oversættelseshukommelse, men den er opdelt efter sprogkombinationer samt emnespecifikke områder, der tager udgangspunkt i ISIC-klassificeringen.

Du kan også tilføje projektkode til hvert enkelt projekt.

Hvem kan modificere min termbase og oversættelseshukommelse?

Hvis du er enkeltbruger, er du ene om at tilføje, fjerne og redigere termer og segmenter i dit Private area. Ligeledes er det dig, der bestemmer, hvilke nye termer og segmenter, der skal overføres til Public area.

Hvis I har en flerbrugerlicens, kan I selv definere, hvem der skal kunne tilføje, fjerne og redigere termer og segmenter i jeres Private area. Brugere kan også oprettes som "View only user", hvorved de kun kan søge termer og anvende eksisterende segmenter. "View only user" får ikke gemt eventuelle oversættelser.

Kun gruppeadministratoren kan overføre termer og segmenter til Public area.

Hvordan retter jeg i et renset dokument?

Efter korrekturlæsning opstår der af og til et ønske om, at et allerede renset dokument skal ændres.

Det gøres på følgende måde:

  • Åbn BAK-filen og omdøb filen til det navn, som det oversatte dokument skal have - eventuelt med angivelse af, at det er anden udgave
  • Har du angivet samme navn som det første dokument, tillader du at overskrive filen
  • Åbn de segmenter, der skal rettes, en efter en og luk dem med knappen "Update", hvorefter du renser dokumentet
  • Der dannes nu et renset dokument, den nye oversættelse samt en ny BAK-fil

I Word kan du også slå funktionen Registrer ændringer til og foretage alle dine rettelser, hvorefter du i WebWordSystem accepterer alle rettelserne samtidig ved at vælge Accept all og lade systemet opdatere oversættelseshukommelsen automatisk.

 

I IDML Translator kan du i Previous translations åbne det dokument, du vil rette, og derefter downloade det igen.

Hvordan overfører jeg mine private termer og segmenter til Public area?

Alle termer og segmenter, som skal overføres fra Private area til Public area, skal overføres af gruppeadministratoren. Dette gøres under fanen "View bases". Det er kun termer og segmenter, som er markerede, der kan publiceres. Under fanen "Maintenance" kan man markere både termer og segmenter med: "Must be published".

Gruppeadministratoren kan til enhver tid tilbageføre termer og segmenter fra Public area til Private area.

Kan termbaser fra andre systemer blive overført til WebWordSystem?

Termer fra andre systemer kan uden videre importeres i WebWordSystem, hvis de ligger i det internationale udvekslingsformat TBX.

 

Det er også muligt at overføre en-dimentionelle termbaser i MS Access-format til WebWordSystem.

Allerede eksisterende termbaser i for eksempel MS Word og MS Excel kan konverteres til en MS Access-database, hvorefter termerne kan importeres i WebWordSystem. Denne overførsel kan på nuværende tidspunkt kun foretages af WebWordSystem ApS.

Kan jeg overføre termer og segmenter fra mit Private area til andre brugeres Private area?

Det er ikke muligt at overføre termer og segmenter fra én brugers Private area til en anden brugers Private area.

Andre grupper kan kun få glæde af dine oversættelser, hvis du overfører dem til Public area.

Kan jeg vedhæfte billeder og tegninger til termer?

Ja, alle billedfiler, der understøttes af HTML, kan vedhæftes.

WebWordSystem

gør det nemt at oversætte

professionelt i

Microsoft Office –

Word, Excel og PowerPoint har nu et

oversættelsesværktøj

Læs om Office-integration

Du kender allerede Office –

med bare 4 nye knapper

kan du oversætte

Connect
Open
Next
Clean-up
Se video

Med WebWordSystem

er det slut med at oversætte

den samme tekst 2 gange

Spar op til 80 %

Download
hvidbog